Sydfranske oplevelser for synshandicappede

Vi kommer ud, hvor asfalten ender og vejene bliver til stier…..
– det er nemlig dér, at eventyret begynder!

Lisa som er blind har, ud fra egen erfaring, tilrettelagt en ferie for synshandicappede.

Tag på en opdagelsesrejse, hvor du reflekterer over høresans, følesans, lugtesans og hvis muligt synssans. Har du intet syn tilbage, er vi dine øjne. Med dit eget sanseapparat føler, lytter og dufter du dig til landets særpræg.

Rejsen er tilrettelagt af og målrettet mennesker med et synshandicap og deres pårørende/ledsagere.

Formålet er at rejse under trygge forhold samt at styrke netværket mellem mennesker.

Vi lægger vægt på, at der er oplevelser for mennesker med synshandicap samt for normaltseende og vi viser vejen til de store oplevelser i de små detaljer undervejs.

Det enkelte menneske, nu’et og nærværet er i fokus. Her i ekstremernes paradis med den livgivende sol vil vi, ud over områdets fantastiske delikatesser, opleve områdets frodighed, dramatiske natur, charmerende landsbyer og den bemærkelsesværdige gæstfrihed som vi finder hos byens beboere.

Turen strækker sig over 8 vidunderlige dage, hvor vi bor i den charmerende landsby Axat med udsigt til Pyrenæerne. Byen er præget af de smalle og stejle gader samt den brusende flod, der løber et stenkast fra det charmerende landsbyhotel, hvor vi bor som de eneste gæster.

Hotellet er traditionelt fransk, fyldt med sjæl i stedet for luksus og overflod. Alle værelser har eget bad og toilet. Den hyggelige opholdsstue er vores fælles hjerterum. Det er vores danske vært som står for middagen. Med kompetent hånd serverer han en 3-retters menu. Med fokus på sunde og lokale råvarer forkæler han dine smagsløg. Hertil serveres fremragende lokale vine og iskoldt kildevand fra byens egen kilde. Hver morgen er der morgen-buffet. Frokost består af sandwich, picnic eller vi køber frokost undervejs på vores ture.

Fra Axat tager vi på tur til områdets bedste steder med nye fælles oplevelser. Har man lyst til en “afslapningsdag” i Axat — i stedet for at tage på udflugt – er det selvfølgelig også muligt.

Forudsætningen for at deltage er, at du er i rimelig fysisk form. Det 200 år gamle hotel har trapper og andre spøjse krummelurer, ligesom terrænet, der omgiver os, vil være udfordrende for fx gangbesværede. Endvidere er det en forudsætning at du har en ægtefælle eller en anden nærtstående pårørende/ ledsager, som kender dig godt.

Det, der optager os mest, er, at du får en enestående oplevelse!
Så glæd dig til en tur, hvor du kommer hjem med duften af og minderne om Sydfrankrig!

Læs mere om ‘Sydfranske oplevelser’ tilrettelagt af og målrettet synshandicappede.

Se programmet for rejsen 22.maj – 29 maj. 2018

Determineret ildsjæl og entusiast: Lisa Voldgaard Olesen

Læs om Lisas eget eventyr i ‘Jeg mærkede min krop’ – Rejseberetning fra ‘Mit livs ferie’.

Comments are closed