Kort og praktisk info

TourCathare har kontor i både Danmark og Sydfrankrig

 

Om sommeren er vi bedst at finde i Sydfrankrig, om vinteren i Danmark.
Herunder kan du se, hvor vores landsbyhotel i Sydfrankrig ligger.

Kort og Praktisk info når I rejser som gruppe:
Vi tager altid udgangspunkt i jeres ønsker og det budget I har til rådighed. Vi aftaler med hver enkelt gruppe, hvordan og hvornår de vil rejse. Hvis de rejsende kommer via Billund, eller hvis der er rejsende fra hele landet vil det typisk være København /Billund til Toulouse. Flyrejsen tager omkring 4½ time med et skift. Kommer alle rejsende via København vil det typisk være København/Montpellier.

I lufthavnen møder vi personligt op og tager imod gruppen. Vores chauffør henter os i en komfortabel bus med aircondition, hvorfra turen går til Hotel Axat. Vi har ca. 2-2½ times kørsel gennem smukt landskab.

Hvor det er krævet samarbejder vi med vores tekniske arrangør: JTB Denmark, CVR nr. 58695319. Medlem af rejsegarantifonden – medlemsnr. 198

For jer der ønsker at rejse på egen hånd er her lidt kort og praktisk info om transport til og fra Axat
Kørsel i egen bil – 1825 km fra den dansk/tyske grænse. Der betales vejafgift i Frankrig.

Flyv og lej en bil – Nærmeste lufthavne er (km fra Axat):
Salveza ved Carcassonne (60)
Rivesaltes ved Perpignan (60)
Toulouse (150)
Girona i nordspanien (170)
Montpellier (200)
Barcelona (290)

I alle lufthavne er det muligt at leje bil.

Der er biltog fra Hamburg til Narbonne

TGV-højhastighedstog fra Paris, Montpellier og Barcelona direkte til Perpignan.

Lokal transport
Der er lokal trafik i form af bus. Dog skal man bemærke, at de ikke køre særlig ofte. Det er vores anbefaling at man har en bil eller motorcykel, hvis man kommer på egen hånd.

Klima
Sydfrankrig har, ligesom resten af Europa, skiftende årstider. Temperaturerne vil være højere end i Danmark – varmest i juli-august. Denne del af Pyrenæerne har microklima, hvilket kan betyde pludselige og hurtige vejrskift. På en varm sommerdag kan der pludselig komme en kold vind forbi eller der kan fra det klare ingenting dukke en ’tordenbyge’ op. Heldigvis skifter vejret lige så hurtigt tilbage igen.

Comments are closed