Om TourCathare

Se videoen ved at klikke på billedet og få en ide om os – TourCathare!

TourCathare
– når mennesket og livet er vigtigt!

 

TourCathare er et rejsebureau, der ønsker at gøre en forskel. Vi håndlaver alle vores rejser ud fra gæsternes ønsker, behov og formåen.

Rejserne henvender sig til foreninger, klubber, firmaer og mennesker med særlige behov, ligesom vi designer oplevelsesrejser for mennesker, som ønsker at rejse på individuel basis.

Vores base er vores eget hotel i ‘det lune hjørne af Europa’ for foden af de franske Pyrenæer.

 

Hvem er vi?

At vælge en rejsearrangør handler om sikkerhed, tryghed og kvalitet gennem hele forløbet. Ud over vores rejsebureau ejer vi også vores eget hotel.  Vi arrangerer altså alt det praktiske fra start til slut i forbindelse med rejse, ophold  og forplejning. TourCathare er gennem vores tekniske arrangør, JTB Danmark, medlem af Rejsegarantifonden, hvilket sammen med vores store lokalkendskab giver tryghed for, at rejsen gennemføres professionelt og sikkerhed for, at vi gør vores yderste for, at alle deltagerne får en uforglemmelig oplevelse.

TourCathare, der har eksisteret siden 2007, er stiftet af- og drives af Chéri Rasmusson. Udover TourCathare driver Chéri sammen med sin partner, Gert Rasmusson, deres eget charmerende hotel for foden af de franske Pyrenæer   Parret har haft deres gang i denne del af Frankrig siden 2002 og har således stukket deres næser dybt ned i den franske kultur, natur og ikke mindst i den spændende og dramatiske historie, som har formet dette uspolerede sted og som fortsat lader glæde, frisind og tolerance leve. De har et indgående kendskab til nogle af Frankrigs bedst bevarede hemmeligheder og de ynder at vise dem frem!

 

Små grupper

Vores rejser findes ikke i metermål og vi arrangerer max 15 rejser pr. år.

Vi tror på, at skal man have indsigt i et fremmed lands kultur og historie, er det nødvendigt at rejse i mindre grupper. Vi bor altid på vores eget hotel og den enkelte danske gruppe vil være de eneste, der bor på hotellet i perioden. Der er plads til i alt 20 personer.

Vi sætter nærvær, mennesket og nu’et i højsædet og det ligger os på sinde, at gøre hver enkelt rejse og ophold til en speciel og nærværende begivenhed, som giver jer minder om en særlig oplevelse.

I vintermånederne holder hotellet lukket og parret afholder vinsmagninger i Danmark med udvalgte vine fra området.

Surf lidt på vores hjemmeside og kontakt os gerne – kun fantasien sætter grænsen!

Hvor det er krævet samarbejder vi med vores tekniske arrangør: JTB Denmark, CVR nr. 58695319. Medlem af rejsegarantifonden – medlemsnr. 198

Comments are closed.