Vinferie med vinskole

Catharenes vinland – en historisk vinsaga

Nogen elsker at gøre vinsmagning til en eksotisk og mystificeret kunst – vi gør det enkelt!


Rejseperiode:
14.04.2023 – 21.04.2023


Pris pr. person kr: 13.500,-*

UDSOLGT

– skriv hvis du vil på venteliste info@tourcathare.dk

Ideen bag vores vinrejse er simpel: Sæt farten ned, slap af, tag dig tid til at tænke over, hvad du drikker og nyd det med alle dine sanser. Vores vinferie er en ’Snob-fri zone’ – hvor det skal være sjovt at smage vin uden at man behøver at bestå en prøve for at nyde det.

Vi boltrer os på vinverdens legeplads – Languedoc-Roussillon – det område i Europa, der i øjeblikket udvikler sig mest og hurtigst. Her skal vi opleve de mange nuancer lige fra maskinelt fremstillet konsumvin til vin lavet i hånden, skabt af passion og kærlighed.

Det hele holdes sammen af sjove og lærerige vinlektioner, der fokuserer på ‘Nice to know vs. Need to know’ og som hjælper dig til at finde præcis den vin du kan lide….

Vores vinrejse med vinlektioner byder på forskellige vinevents og en blandet palet af skønne oplevelser i områdets dramatiske natur, spændende historie og underskønne kultur. Vi sætter nærvær, mennesket og nu’et i højsædet og vi har derfor kun plads til max 20 personer på hver rejse.

Glæd dig til:

  • Pyrenæernes fantastiske landskaber med stejle bjergsider, dybe dale, imponerende udsigter og spændende flora og fauna.
  • Besøg ved Canal du Midi – den ældste fungerende kanal i verden.
  • Vingårdsbesøg med smagfulde vine – også de økologiske
  • Liflige ‘Bobler’ og gamle vinkældre.
  • Den smukke maleriske landsby, Rennes-le-Château som er rammen om Dan Brown’s “Da Vinci mysteriet”.
  • Det kulørte og velduftende lokale marked i Esperaza.
  • Bliv ført gennem vinens verden, dens røverhistorier og de bedst bevarede hemmeligheder.
  • Forkælelse, hygge og sjov.
  • Solmodne tomater, oliven, catalanske specialiteter, verdens bedste gedeost og skønne liflige bobler.

God vin smager bare bedre i godt selskab – prøv selv!

Dag 1. Ankomst til Hotel Axat

Vi flyver fra København til Sydfrankrig. På turen til Axat, der tager ca. 2½ time, får du rig lejlighed til at møde Sydfrankrig, når vi fortæller om området. Vi kører igennem med bl.a cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer. Vi kører i vores egen bus og undervejs holder vi en lille pause, for at strække benene. Når vi har fået bagagen op på værelserne og lige sundet os lidt, mødes vi til en kort introduktion af ugen, der kommer, og området omkring os. Chefkokken byder på en tiltrængt middag med udsøgt vin. I stuen serveres kaffe, inden vi går til ro,

Dag 2. Axat

Vi indsnuser den friske bjergluft og får hverdagen i den lille by, ind under huden. Vi tager på en stille byvandring og nyder de flotte udsigter inden vi spiser picnic i Slotshaven. Om eftermiddagen introduceres vi til vinsmagningstekniker.

Dag 3. Lille vinavler med de store vine / Grill med højt til loftet

Vi skal besøge en af vores yngste og mindste Domainer. Den unge vinavler har blot 11 hektar vin. Vi ser hvordan han arbejder under små forhold og alligevel formår at frembringe vine som gør sig blandt de store. Når vi er tilbage i Axat, mødes vi med kokken, som tænder op i den store grill. Vi spiser vores aftensmad her mens solen siger tak for idag.

Dag 4. Det nordlige Aude

Turen går til nordpå til den lille landsby Malviès i hjertet af det eksklusive AOP Malepère-distrikt mellem Limoux og Carcassonne. Domainets beliggenhed gør, at deres mikroklima er under indflydelse af både Middelhavet og Pyrenæerne.  De dyrker deres vin under strenge økologiske metoder, for at trækker det bedste ud af de naturlige forhold og sikre vinens kvalitet og særpræg. På Domaine laver de stadig ‘rigtige vine’ ved manuelt arbejde. Hvis de høster, går vi med i marken og høster deres bedste druer, vi skal også se den moderne vinproduktion og gå dybere ind i de enkelte druesorter. Der er dækket et fint bord, hvor vi spiser frokost med Domainets vine til.

Dag 5. De søde vine i Maury

Vi sætter næsen mod Maury. Området er den mindste appellation i Roussillon med bare 2500 hk. Vi besøger et spændende vinhus og hører hvordan de fremstiller de søde vine. Vi skal smage på nogle af dem også de mere sjældne.

Vi kører forbi den enorme borg, som troner som en ørnerede i 800 meters højde. Vi besøger Château Trillol, som den britisk-fødte Peter Allan Sichel, der ejer flere vinhuse i Bordeaux-regionen, købte tilbage i 2008. I dag er det Henri og Martine Guiot som fremkommer med de fantastiske vine. Vi befinder os i det sydlige Corbières, for foden af byen, Cucugnan. Vi går i vinmarken og kigger på terroir’s betydning for vinen. Vi skal smage på druerne og bestemme om de er modne til at plukke. Hvis det er muligt, kommer vi i ‘test-marken’, hvor vi smager på forskelle druer, som både dyrkes og ikke dyrkes på slottet. Vi spiser vores medbragte frokost på Château Trillol, hvor vi selvfølgelig nyder de gode vine til. Om eftermiddagen besøger vi den smukke lille by Cucugnan, hvis mølle, som stadig er i drift den dag i dag, troner på toppen af den lille by. Her er der mulighed for en lille gåtur eller købe en kop kaffe og nyde stemningen.

Dag 6. Bobler, bobler, bobler – Quillan

Hvad er forskellen på ‘Blanquette’ og ‘Crement’? – det kigger vi på, når vi for sidste gang i denne uge, sætter vi næsen nordpå. Blanquette de Limoux menes at være Frankrigs første mousserende vin. Vi følger i dens fodspor når vi skal besøge et af de ældste huse, som stammer fra 1875. Her værner man stolt om vintraditionerne. Selvom den moderne teknologi for længst har udviklet teknikker, der automatisk vender vinflaskerne, gør man her, som et af de sidste huse, en dyd ud af stadig at vende de mousserende i hånden, ’Metode Traditionnelle’. En af favoritterne er den mousserende Blanquette de Limoux, som vi selvfølgelig skal smage. Husets vinkælder indeholder over 30.000 flasker. I løbet af 30 dage vendes flaskerne 1/4 omgang hver dag. Huset rummer 2500 m2 vinkælder – vi kigger på dem alle. Der bliver også tid til at sidde på byens hyggelige torv og indsnuse den afslappede stemning – ‘c’est la vie’.

Dag 7. Marked og besøg på Rennes-le-Château – En præsts hemmeligheder

Vi sætter næsen mod det lokale marked i Esperaza. Her finder vi en skøn blanding af lokale handlende og ’engelske hippier’. Vi kan købe oliven, smage på pølser og kigge på fornøjelige kittelkjoler. Efter besøget går turen til Rennes-le-Château. Allerede på køreturen op til byen er der små, men tydelige tegn på, at den lille by skiller sig ud fra andre småbyer i området. Den lille maleriske landsby blev international kendt efter Dan Brown’s Da “Vinci mysteriet”. Vi medbringer selv frokost.

Dag 8. Ude er godt, men hjemme bedst

Selvom det vil være vemodigt, er det tid til at tage afsked for denne gang. I bliver hentet ved hotellet af en bus og kørt til lufthavnen. Og nu sættes næsen mod Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser, herlige minder og livsglæde – nok til at holde næsen oven vande en vinter til…

Comments are closed.