synshandicappet – dit livs ferie

“Jeg mærkede min krop” 
– Rejseberetning fra mit livs ferie.

 

Lisa Voldgaard ville udfordre sig selv i 2016. Hun satte kurs mod Sydfrankrig, og det blev begyndelsen på et eventyr, hun nu har planer om at dele med andre synshandicappede

Bjergluft, ridderborge, vin og smagsnuancer i alle afskygninger. Duften af timian, rosmarin og blomster. Mennesker, som gør indtryk, med hjerterum og rummelighed.

Det lød næsten for godt til at være sandt, men det blev den ferie, som 39-årige Lisa Voldgaard i sit stille sind havde håbet på, da hun sammen med sin mor Anne-Marie sad hjemme i Sønderborg og besluttede, at der skulle ske noget helt anderledes i 2017. Noget, der både ville udfordre og skabe fælles minder.

”Gennem bekendte fik min mor kontakt til et dansk ægtepar i Sydfrankrig. Det skulle vise sig, at de havde et 200 år gammelt hotel for foden af de imponerende Pyrenæer på grænsen mellem Frankrig og Spanien,” fortæller hun.

Rejsen skulle foregå med fly – med skift undervejs. Lisa var lidt spændt på, om det hele gik problemfrit, men det gjorde det, og fremme i Sydfrankrig ventede Chéri.Rejseoplevelser for blinde og svagtseende

”I Toulouse blev vi mødt af Chéri, som var vores danske værtinde, og knapt havde vi forladt lufthavnen, før hun lukkede op for sin viden, som var hun et leksikon. Jeg kunne høre, at hun smilte, mens hun belevent og engageret fortalte om områdets historie, så man næsten fornemmede, at man selv var en del af fortiden dengang i det 13. århundrede.”

Sammen kørte de gennem ’Occitanien’, som området blev kaldt i 1200-tallet, da Catharerne var i området. De nåede frem til Hotel Axat i byen af samme navn, og det skulle vise sig at være en lille oase.

”I den hyggelige restaurant var der allerede mange mennesker. Vi fik et dejligt værelse med eget bad og toilet, og efter udpakningen gik vi ned i restauranten. Vi var trætte, men Gerts skønne ’Magret de Canard avec sauce d’orange’ og en herlig lokal vin skulle snart få os på højkant igen. Godt mætte af både rejsen og maden aftalte vi at mødes med Chéri næste morgen for at planlægge den kommende uge.”

Oplevelser for alle sanser

Ifølge Lisa kan rejsebeskrivelsen nemt komme til at fylde 25 tætskrevne sider. For der er meget at fortælle om alle de smukke steder, hun besøgte i løbet af de næste fem dage. Men hun fokuserer på de sanseoplevelser, som ferien gav.

”Vi havde allerede hjemmefra fortalt Chéri om mit synshandicap – jeg har blot tre procent restsyn på mit vRejseoplevelser for blinde og svagtseendeenstre øje, og ud fra det havde Chéri virkelig forberedt forslag, som kunne tilgodese alle mine sanser. Første stop var vinsmagning. Men ikke smagning af en helt almindelig vin – derimod en smagning af den lokale ’Blanquette de Limoux’, som er en vidunderlig boblevin. Chéri fortalte, hvordan den bliver lavet, og de blide bobler prikkede på min tunge som små perler. Chéri fortalte, at de normalt sad i slotshaven og spiste Gerts forunderlige picnic, hvortil de drak husets bobler, men at hun på grund af vejret havde valgt, at vi skulle spise på en typisk fransk Bistro. Jeg fik en herlig ’Soupe de poisson’, altså en rygende varm fiskesuppe. Mums.”

Der var plads til masser af grin hele ugen, og det er netop karakteristisk ved Chéri, fortæller Lisa. Altid er hun i dejligt humør, positiv og rummelig.

”Under hele turen hørte jeg ikke et ’nej’ men kun et positivt ’det løser vi’. Og hun løste det. Om aftenen spiste vi igen Gerts vidunderlige mad, og igen blev vi overraskede med små smagfulde delikatesser. I munden fornemmede jeg virkelig, at maden var lavet med kærlighed til de franske madtraditioner godt krydret med det farverige catalanske køkken – vi befinder os i det gamle Catalonien – og Gerts helt personlige præg.”

Helt alene på hesteryg – i fuld galop

En af feriens helt store oplevelser blev et besøg hos danske Freja og hendes heste, som er en sjælden bjergrace ved navn ’Castillonnais’. Og det var ikke bare en ridetur, som ventede. Det var en helhedsoplevelse, et nærvær med hesten og naturen.

Frejas introduktion til den ’subtile kommunikation’, altså en ligeværdig kommunikation mellem hest og menneske, var fantastisk, fortæller Lisa:

”Jeg kom virkelig tæt på og fornemmede, at heste er fordomsfri og ingen forventninger eller forudindtagelser har. Heste kigger ikke på de skavanker, vi har, og det var en stor og befriende oplevelse. Om eftermiddagen var vi ude i naturen og ride, og I skulle have set mig! Jeg galoperede, ja – selv om jeg er blind, så galoperede jeg HELT alene!”

Middelhavet med sin sølvglitrende brise

Lisa har aldrig tidligere i sit liv oplevet Middelhavet, så det havde Chéri naturligvis planlagt, at hun skulle.

”Vi pakkede badetøjet og begav os på vej. Jeg glemmer aldrig den duft af havet, der ramte mig, solen der kyssede min kind, den lune luft som kærtegnede min hud. Vandet var friskt og mere salt, end jeg havde forestillet mig. Igen fortalte Chéri levende om det helt specielle lys, som havde lokket mange kunstnere til den lille by Collioure, og hun fortalte om huse, der var malet i en sand farvepalet af orange, gule og lyserøde farver.

Vi spiste på en lille fiskerestaurant. Normalt ville jeg have bestilt noget mad, der var let at spise, men Chéri sagde, at jeg skulle vælge det, jeg havde lyst til at spise. Så jeg valgte en Crepé med laks, skaldyr, rejer og gambas. Jeg fornemmede udmærket min mors bekymring, da maden kom. Hvordan ville jeg nu klare at spise rejer, muslinger og gambas, som jeg selv skulle pille? Men som om det var det mest naturlige i verden, rakte Chéri ud efter de lækre sager og havde i løbet af nul komma fem pillet lækkerierne til mig.”

En betagende lyd af stilhed

Lisa skulle selvfølgelig også opleve bjergene, og stadig med Chéri som guide kørte de op og op til luften blev køligere, og stilheden tog over.

”Jeg kunne mærke, at det blev køligere, jeg kunne høre stilheden, lyden af vinden, der fandt vej omkring en bjergside og skabte en forunderlig susen uden at bryde stilheden. Under mine fødder fornemmede jeg klippestykker. Duften af ren luft, fornemmelsen af at der var højt til loftet og endelig lyden af dyreklokker i det fjerne.”

Som en del af bjergturen besøgte det lille rejseselskab også Christine, ’gedemor’, som Chéri kalder hende. Det er Rejseoplevelser for blinde og svagtseendeherfra, hotellets restaurant får frisk gedeost.

”Christine var lille, hun kyssede mig på begge kinder og kaldte mig ’Petite fille’, da hun opdagede, at jeg var blind. Hendes blidhed, hendes omsorg, hendes interesse berørte mig. Hun viste os, hvordan hun lavede ost, og jeg fik lov at putte ostemassen i små beholdere alt imens hun hjalp mig. Vi smagte hendes lækre oste og selv min mor – som ellers havde svoret, at hun ikke kunne lide gedeost – måtte erkende, at det virkelig var godt. Vi købte lidt ost med, greb en friskt baguette og hentede noget af Gerts hjemmelavede tomatsyltetøj og honning fra byens honningværksted. Vi satte os ned på byens lille ø, som ligger midt i floden og nød herlighederne til et godt glas hvidvin.”

Empati og hjertelighed som aldrig før

Den sidste dag brugte Lisa og hendes mor blandt andet på det lokale marked. Her var et leben af liv og dufte fra oliven, pølser, paella, røgelse og nybagt brød.

”Jeg fandt en fingerring, som jeg bare måtte eje. Vi sad i solen og nød en kaffe og menneskerne, der gik forbi os med fyldte stråkurve, inden vi drog videre til Rennes-les-bains for at dyppe tæerne i de varme kilder. Igen slog denne helhedsfornemmelse mig. Den larmende stilhed, duftene fra naturen, vindens berøring, solens smil.”

Rejsen til Sydfrankrig blev den fantastiske oplevelse, som Lisa og hendes mor havde håbet, da de sad hjemme i Danmark og forsøgte at forestille sig, hvad der ventede dem.

”Aldrig har jeg været på en rejse med så mange indtryk, med så meget medmenneskelighed, med så stor en omsorg og empati. Her var jeg ikke blot en tilfældig og ligegyldig gæst, her var jeg husets gæst. Jeg er så taknemmelig for hver en oplevelse, hvert et indtryk, hvert et sekund. Jeg vil afsted igen. Og jeg ønsker, at andre i samme situation som jeg, skal opleve det samme,” siger hun.

Er du synshandicappet og vil du på dit livs ferie?
– Tag med Lisa på eventyr i Sydfrankrig

 

Derfor har Lisa besluttede sig for at gør sit til at andre med synshandicap kan få samme oplevelse. Sammen med Chéri har hun planlagt en rejse i 2018. En rejse, som er målrettet synshandicappede og deres ledsagere. Den danske gruppe vil være de eneste, der bor på hotellet i den uge, og der er plads til i alt 18 personer udover Lisa selv og hendes ledsager.

Vil du med i 2018? Få mere info her:

Hvis du har lyst til at tage med på eventyr til landet ’Pays Cathare’ – for det findes faktisk….
eller har du bare lyst til at høre mere, så kontakt Lisa på telefon 2246 7702 eller skriv til vores email amvoldgaard@gmail.com

Determineret ildsjæl og entusiast: Lisa Voldgaard Olesen

Læs mere om ‘Sydfranske oplevelser’ rejse tilrettelagt af og målrettet synshandicappede. Information og program for turen i 2018.

Se programmet for rejsen 22.maj – 29 maj. 2018

Smut også forbi hotellets hjemmeside www.hotelaxat.dk

Comments are closed