Vores gæster

Vi har kun ét overordnet mål;

– Sammen med jer, at skabe endnu et nyt kapitel i vores fælles eventyr!

 

Vi er livsnydere som elsker at leve lige netop nu! Vi har en stor passion for mennesket som individ. Vi nyder at være sammen med alle mulige forskellige mennesker, give inspiration og lade os inspirere, give nærvær og opmærksomhed. Gøre noget for andre som gør os til bedre mennesker – den følelse giver os energi og det er den samme tilgang vi finder hos vores gæster!

For os er det lidt af et eventyr at være en del af menneskers oplevelser. Vi er rørt og ydmyg for jeres begejstring!

Tak, fordi vi må være en del af jeres smukke eventyr  – uden jer ville vi ikke være de samme.

 

’Jeg ser tilbage med glæde og taknemmelighed på en ganske dejlig uge. Det var et fint program for dagene, og jeg synes, jeg fik en god fornemmelse for området på trods af den relativ korte tid.
Gerts fantastiske mad var med til at give dagen højdepunkter, som man sjældent oplever dag efter dag efter dag, og måltiderne incl. de spændende vine var med til at ryste folk sammen og give en god stemning. Det har været svært at komme hjem til egne gryder.
Jeres hjælpsomhed, også i forbindelse med mit astmaanfald, gav tryghed, så alt i alt var “Hotel Axat – som at komme hjem.”
Susanne Grue – Gilleleje

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Kære Cheri og Gert,
Anette og jeg må absolut slutte os til koret af lovprisninger af det fantastisk vellykkede ophold I Axat. Vi har aldring tidligere spist og drukket så velsmagende mad som hos jer – og så længe. Det var en barsk oplevelse at komme hjem til lille flade Danmark. Det varierede intensive program som vi oplevede var overvældende og kunne friste os til straks at vende tilbage. Vi sender jer vores bedste hilsener og håber at mange andre vil finde frem til jeres lille paradis.
Anette og Aage​ Vølund, Charlottenlund

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Kære Cheri, Gert og alle medrejsende venner.
Tak for en uforglemmelig ferie i Axat med dejlig natur, den fine kultur, den lækre mad samt det festlige og hyggelige værtskab og samvær. Vi glæder os til at deltage i vinsmagningen hos Gitte og Jan.
Kærlig hilsen Ellen og Klavs Jørgensen, Virum

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Kære Cheri og Gert,
Godt hjemme, trætte, men opstemte over de dejlige oplevelse, vi havde i det smukke område, som vi – takket være dig Cheri – oplevede. Du er en fantastisk guide, som tager hensyn til din gruppe. For det var sandelig en udfordring at få det hele til at gå op i en skøn forening! Du har et dejligt væsen, og vi kom alle til at holde meget af dig og din måde at være på, Tak!

Så er der Gert, som fik os til at føle os i himlen. Her kunne alle være med, og vi nød din kogekunst. Du gav hver en ret et helt specielt touch, og dine frokostretter i det frie, var fantastiske!! Det bliver svært at komme tilbage til normal dansk kost, men du har lært os noget:)
Vinen til maden var tilmed  en stor succes, tak for det Cheri. Det var virkelig udsøgte vine til maden, og måske lige rigelig nok af den, ha! Men vi nød det!
Vi ønsker jer en god sæson, og vil glæde os til et gensyn!
Mange hilsner
Knud og Karen Rimmer, Farum

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Kære Cheri og Gert, og kære rejsehold,
Tak for en fantastisk uge!
Det har været rigtig dejligt for en ”enlig” at rejse i denne vores bridgegruppe, og at blive sørget så godt for af Cheri og Gert!
K.h. fra Jørgen Hjort, KBH

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Tusind tak for 8 herlige dage hos jer. Tak til Gert for skøn mad hver dag – hele dagen. Hvor blev vi forkælet.
Tak til Cherie for følgeskab på strabadsturene i bjergene. Det var en hård ferie – hårdere end jeg havde forestillet mig. Men hvor havde vi en dejlig ferie takket være jer begge.
TUSIND TAL FOR ALT – Mange kærlige hilsener fra Musse (stavgænger, Allerød)

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Kære Cheri og Gert
Mange tak for en dejlig ferie. I er det perfekte værtspar, det var sådan en oplevelsesfuld og pragtfuld uge, hvor I forkælede os i den grad. Gert alle dine middage var til 5 kokkehuer. Alle måltider var fantastiske. Vore udflugter var meget spændende, og du fortalte meget levende om historien og egnen Cheri. Jeg kan ikke rose jer nok. Tusind tak!!!
Kærlig hilsen Anne Jørring

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

‘Vi kom som fremmede og tog afsted som venner’
Søllerød Bridge

∗∗∗∗∗∗∗∗∗∗

Vores mission er glade kunder! Derfor elsker vi når vore kunder roser os!

Comments are closed