Ældre Sagen Værløse
– Eventyrrejse for mennesker med sans for forkælelse
Rejseperiode:
03.05.2021 – 10.05.2021
Pris pr. person kr.: 11.950,-*
x
Vi er ikke billigst – men vi er blandt de bedste!
Vi vil sætte dig i centrum. Her skal du forkæles, så det kan mærkes. Derfor er vores rejser stort set også med alt inklusiv, fra transport over udflugter til mad og vin. Det eneste du selv skal betale, er hvis du vil på cafe, eller have en is .. etc.
Rejsen omfatter:
- Flyrejse t/r København – Frankrig. Alle skatter og afgifter, 20 kg. indchecket bagage samt 10 kg håndbagage
- Når du ankommer i Frankrig, står Chéri og tager imod dig og gruppen. Klar til at give jer en uforglemmelig uge.
- Alle udflugter sker i vores egen bus, så vi kan holde pauser, når vi har behov for det. Dansktalende rejseguide.
- Alle entréer til de steder vi skal besøge er selvfølgelig også med i prisen.
- Syv overnatninger i hyggelige dobbeltværelser på det autentiske landsbyhotel, Hotel Axat. (Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.200 – begrænset antal).
- Du kan få fat på os 24/7, hvis du eller din partner har brug for hjælp
- Syv herlige morgenbuffeter med god kaffe/te og nybagte croissants, brød, frugt, hjemmelavet marmelade, lokal honning m.v.
- Syv frokoster – enten hjemmelavede lækre sandwich eller Gert’s udsøgte picnic. En dag spiser vi frokost på en lokal restaurant i Carcassonne, hvor vi skal se den gamle fæstningeby.
- Syv aftenmåltider tilberedt med passion. Vores køkkenchef Gert tryller med potter og pander. Hver aften frembringer han en lækker 3-retters menu med årstidens lokale råvarer og herlige specialiteter fra egnen.
- Alle aftensmåltider er inkl. god vin fra Languedoc-Roussillon. For ‘Lige børn leger bedst’ – det kræver nemlig sin vin at matche den lækre mad, så vi har fundet vine, der passer til netop dagens menu. Hver enkelt vin bliver indgående præsenteret, og vi afslører, hvordan vi parrer vin og mad.
- Byen Axat har sin egen kilde, med vand, der kommer direkte ud af klippen, øst for byen. Det er herfra de lokale henter deres vand, og derfor de er så sunde og får så god en alderdom, påstår de! Så selvfølgelig henter og serverer også vi byens kolde kildevand til alle aftenmåltider.
I den ‘gamle telefonboks’ ved opholdsstuen, kan du lave dig en kop te eller kaffe, lige når det passer dig. Og der er altid er lidt sødt til kaffen… - Ved hjemrejsen, bliver I afhentet lige foran hotellet, og kørt til lufthavnen i bus. Der er hjælp til indtjekning ved afrejsen, hvis du har behov for det.
Ud over det du kan nyde på rejsen, er der også rare mennesker omkring dig:
- Le Chef, Gert Rasmusson. Dansktalende, passioneret og med sans for lækkerier
- Dansktalende turleder Chéri Rasmusson
- Alle lokale by og hotel skatter samt gebyr til Rejsegarantifonden (nr. 3176) er selvfølgelig også inkluderet.
Dog omfatter rejsen ikke:
Rejse- og afbestillingsforsikring. Mange har allerede har en årsrejse-og afbestillingforsikring hos eget forsikringsselskab.
Læs om vores rejse-betalings-handelsbetingelser
Glæd dig til:
- Pyrenæernes fantastiske landskaber med stejle bjergsider, dybe dale, imponerende udsigter og spændende flora og fauna.
- Besøg ved Canal du Midi – den ældste fungerende kanal i verden.
- Picnic og hygge i Slotshaven med den brusende flod som nærmeste nabo.
- Dybe kløfter og knejsende klippeformationer på turen til Gorges de Galamus.
- Den smukke maleriske landsby, Rennes-le-Château som bl.a. Dan Brown fik gjort kendt, langt ud over Frankrigs grænser via “Da Vinci mysteriet”.
- Den øde beliggende landsby, Cucugnan, og vinene omkring byen.
- Ægte Middelalderstemning når vi besøger Europas største Middelalderfæstning.
- Liflige ‘Bobler’, lokale specialiteter og privat besøg i Quillan.
- En forfriskende og rask gåtur med smagsprøver på det lokale honningværksted.
- Det kulørte og velduftende lokale marked i Esperaza.
- Solmodne tomater, oliven, catalanske specialiteter, verdens bedste gedeost og skønne liflige bobler.
Klik og læs om programmets gode oplevelser
Se videoen fra Ældre Sagen Værløse’s besøg i 2018, udarbejdet af Knud Vedel
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet
Startdato | Mandag 03.05.2021 – mandag 10.05.2021 |
---|---|
Mødested | Københavns Lufthavn |
Lokalafdeling | Ældre Sagen lokalafdeling Værløse |
Deltagelse | Kun for medlemmer |
Pris | 11.950,00 kr. pr. pers. i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse +1200,- kr. (begrænset antal) |
Tilmelding | Knud Vedel, email: vedel1@yahoo.dk, tlf.: 2035 5706 |
Kørestol | Nej – det 200 år gamle hotel har trapper og og andre spøjse krummelurer, ligesom terrænet, der omgiver os, vil være udfordrende for gangbesværede |
Teleslynge | Nej – vi er så lille en gruppe, at det ikke er nødvendigt |
*Prisen er baseret på én person i delt dobbelt værelse. Dette for at holde rejseomkostningerne nede. Hvis du rejser med din partner, vil du automatisk dele værelse med denne. Rejser du alene, ønsker vi at gøre dit ophold så behageligt som muligt, og derfor vil du blive indlogeret på et værelse med to enkeltsenge med en person af samme køn. Ønsker du enkeltværelse kan dette tilkøbes for kr. 1.200,-. Der er et antal begrænsede enkeltværelser, som sælges efter først-til-mølle-princippet.
Forbehold for ændringer