At rejse med en hjerte-kar-sygdom

At rejse med en hjerte-kar-sygdomAt rejse med en hjerte-kar-sygdom

 

At rejse trods en hjertesygdom, bør stadig være en frydefuld tid, som giver dig mulighed for at slappe af, hvile og få fornyet energi.

 

Det er altid en god ide, at forberede sig godt på rejsen. Giv dig god tid til at planlægge og gør det i god tid, så du husker det hele og ikke bliver stresset. Sørg også for at du kommer til lufthavnen i ordentlig tid, så du i ro og mag kan gå gennem sikkerhedskontrollen og ud til flyet.

Støttestrømper
Støttestrømper er gode at have. Det kan nemlig være med til at forebygge små blodpropper i de dybereliggende vener benene.

OBS! Der findes dog en lille gruppe mennesker, som har betydeligt nedsat kredsløb i benene. Disse frarådes at bruge støttestrømper. Tal med din læge.

Drik rigeligt med vand under turen og lav gerne venepumpeøvelser under flyturen.

Din medicin

Solen
Nogle lægemidler øger hudens følsomhed overfor solens stråler og give rødme, hævelser, vabler, blærer og udslæt.

Efter Lægemiddelstyrelsen anbefalinger, bør hjerte- og kredsløbspatienter, som tager fx vanddrivende medicin og blodtryksmedicin, være ekstra påpasselige i solen. Husk derfor beskyttelse i form af en let langærmet skjorte, solhat mv. og sid ikke direkte i solen.

Husk

  • En liste over den medicin din læge har ordineret. Så en lokal læge kan se, hvilken medicin du tager, hvis dette bliver nødvendigt.
  • Medicinen i de originale pakninger
  • Medicinen skal altid med i håndbagagen

Pillepas

Der er ingen krav om “pillepas” til hjertemedicin.

De almindeligt anvendte medikamenter til behandling af hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet blodtryk – fx vanddrivende piller, ACE-hæmmere, betablokkere, calciumantagonister og digoxin – er ikke omfattet af kravet om pillepas.

Derimod er evt. euforiserende stoffer, som du har fået ordineret af din læge, omfattet af kravet om ’pillepas’ såfremt du rejser til Schengen-lande.

Passet kan udstedes på det apotek, hvor recepten er indløst eller det kan bestilles online på borger.dk, hvorefter det kan hentes på apoteket.

Attesten er gratis og gælder i højst 30 dage.

Det er dog ekstremt sjældent, at der efterspørges et “pillepas” ved indrejser til Schengen-lande.

Du kan finde en liste over de stoffer, som kræver et “pillepas” på Apoteket.dk

Det gule og det blå sygesikringskortkort og rejseforsikringer

Den 1. august 2014 ophørte den offentlige rejsesygeforsikring, og det gule sygesikringskort giver dig ikke længere ret til gratis behandling i udlandet.

Det gule sygesikringskort dækker kun i Danmark, Færørene og Grønland.

husk at tage dit blå sygesikringskort med til Sydfrankrig!

Med det blå sygesikringskort er du dækket af de samme vilkår, som gælder for de offentligt sygesikrede i det pågældende land. Standarden kan derfor være meget forskellig fra den danske, og der kan evt. være en egenbetaling, som ikke dækkes af kortet.

Hjemtransport dækkes ikke af det blå sygesikringskort.

Det blå sygesikringskort dækker:

  • Ret til lægehjælp mv., som bliver medicinsk nødvendig under et ophold (op til 1. års varighed) i et af ovenstående lande
  • Behandling eller efterkontrol efter sygdom
  • Det blå kort giver dog ikke ret til at tage til udlandet for at blive behandlet eller at udskyde nødvendig behandling for at få denne i udlandet
  • Behandling på de samme vilkår som gælder for de offentligt sygesikrede i det pågældende land. Standarden kan derfor være forskellig fra den danske standard, og der kan evt. være en egenbetaling, som ikke dækkes af kortet.

 Det blå sygesikringskort dækker ikke?

    • Hjemtransport
    • Evt. egenbetaling i forbindelse med behandling
    • Behandling på privat hospital eller privat klinik, som ikke har en aftale med det offentlige sygesikring i det pågældende land.
    • Oversøiske rejser

Læs mere om de forskellige landes regler her

Rejseforsikring

RejseforsikringNår vi er aktive og på eventyr, kan alting ske!

Sørg derfor for at tegne en privat rejseforsikring, så du er dækket uden for rejsesygesikringens dækningsområde og sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom og ulykke.

Vær opmærksom på at forsikringen som udgangspunkt ikke dækker, hvis du inden for to måneder før afrejse fra Danmark har været:

  • Indlagt
  • Har fået foretaget ændringer i medicinen
  • Er i et udredningsforløb, hvor du afventer yderligere undersøgelser/behandlinger efter hjemkomst

Vær opmærksom på at der kan være forskellige forsikringsbetingelser afhængig af selskab. Så kontakt altid dit forsikringsselskab inden afrejsen, hvis du er i tvivl. Der kan ofte dispenseres for disse regler, dog afhængig af sygdom og destination.

Forhåndstilsagn fra din privat tegnede rejseforsikring

Er du i tvivl om, hvorvidt du er dækket af den privat tegnede rejseforsikring, kan du få en særlig vurdering inden afrejsen og et eventuelt bindende forhåndstilsagn. En medicinsk forhåndsvurdering vil afklare, hvordan din forsikring dækker på den aktuelle rejse, hvis du lider af en kronisk eller alvorlig sygdom. Med en medicinsk forhåndsvurdering kan du inden afrejse få svar på, om din rejseforsikring dækker på normale vilkår på trods af din sygdom.

Du kan altid henvende dig til forsikringsselskabet og afklare, om du er dækket under deres forsikring, inden du køber den. Ved en afvisning for dækning kan det anbefales, at du forsøger i et andet forsikringsselskab. Der kan være stor forskel på forsikringsselskabernes dækning, så det vil være en god ide at undersøge markedet.

Comments are closed