cheri

MENNESKET CHÉRI

 

Jeg er en engageret bjergged med uendeligt mange jern i ilden. Vinden har blæst mig vidt omkring og mange eventyr har jeg været på!

 

Jeg kan sætte hak ved uddannelser som merkonom, kvalitetsauditor, lægemiddelkonsulent og medikoteknikker med bred medicinsk og farmakologisk viden og forståelse. Jeg har mange års erfaring og baggrund fra både praktiserende læger, danske hospitaler samt medicinal- og medicoindustrien. Jeg har undervist høj og lav i mangt og meget.

Den tætte kontakt og omsorg for mennesker førte til, at jeg i 2007 stiftede, CareInMind, med fokus på at sikre kvaliteten i behandlingen via

  • bedre anvendelse af dokumenterede behandlingsmetoder
  • målrettet udnyttelse af nye sundhedsteknologiske fremskridt
  • strategi og målsætning for uddannelse af sundhedsfagligt personel samt koordinering og gennemførelse af relevante faglige kurser
  • udvikling af patientmateriale til støttende information

Siden er TourCathare kommet til. Hvor vores hovedaktivitet er at speciel-designe rejser for danske grupper. I dag er CareInMind den niche af TourCathare, hvor fokus ligger på at arrangere ophold for mennesker med særlige behov

Udover mine to hjertebørn TourCathare og CareInMind driver jeg, sammen med min mand, vores lille Sydfranske hotel for foden af de imponerende Pyrenærer.

Jeg elsker både at undervise og holde foredrag – og jeg har nok at tale om. Jeg er endvidere certificeret vandreguide, ligesom det er mig der levende og lidenskabeligt fortæller om områdets kultur og om en historie, som kun de færreste kender. Endelig nyder jeg at fører vores gæster gennem vinens verden både ved vores efterspurgte vinsmagninger i Danmark og på vores vinskole i Frankrig.

Som repræsentant for flere store internationale virksomheder og så eventyrjæger, har jeg rejst til mange forunderlige steder i verden. Det er blandt andet denne ydmyghed, lærdom og erfaring jeg bruger i hverdagen, hvor nøgleord som nærhed, tryghed, sikkerhed og troværdihed ikke blot er ord, men vigtige leveregler og hvor kvalitet er en selvfølge.

Hvor det i dag er CareInMind, som har fokus på at arrangere rejser for mennesker med særlige behov, er det TourCathare, som specieldesigner rejser for foreninger, klubber, firmaer og private.

”Mennesket er præget af lidenskab, engagement og oprigtighed
– derfor interesserer de mig” 

– Chéri Rasmusson

Comments are closed.