
Sensommer i Axat
– oplev Sydfrankrig fra sin charmerende side
Rejseperiode:
14.09.2026 – 21.09.2026
Pris pr. person kr.: 14.400*
*Prisen er baseret på én person i delt dobbelt værelse. Ønsker du enkeltværelse kan dette tilkøbes for kr. 2.000,-. (begrænset antal). Reservation: Først til mølle. Max 20 deltagere
Nyd kombinationen af store kultur- og naturoplevelser, herlig mad og godt selskab.
Forestil dig morgensolen, der langsomt glider over Pyrenæernes toppe. Duften af nybagte croissanter i spisestuen. Latter, samtaler og den helt særlige ro, der breder sig, når man sætter sig til bords i smukke omgivelser.
Her møder I det ægte Sydfrankrig. Languedoc er en perlerække af spektakulære udsigter, bjerge, skove, vinmarker og farverige markeder. Det er også lyden af floden, der bruser gennem byen, blandet med et væld af fuglestemmer og cikadesang. Og ikke mindst er det de lange lune sommeraftener fyldt af duften fra de mange vilde blomster og krydderurter.
I kan se ørnene hænge over de forrevne bjergtinder og opsigtsvækkende middelalderborge. I kan glemme hverdagen og drømme jer tilbage til en svunden tid, mens I sidder på en hyggelig cafe med en forfriskende øl, et glas perlende vin eller en kop god espresso.
I får også kombinationen af at opleve det ægte Frankrig uden for hotellet, mens I indenfor bliver guidet på dansk til at få de bedste oplevelser i området af jeres værter: Gert og Cheri som siden 2002 har været i Sydfrankrig. De kender området ud og ind. Og de ved også, at det skal ske i et tempo, hvor alle kan være med. Ingen stress, intet jag. Det er jer, der bestemmer tempoet.
Dagene er tilrettelagt, så I oplever forskelligartet natur og små hemmelige steder, som kun lokalbefolkningen kender – og på toppen af det hele, vil ‘Le Chef’ trylle med potter og pander. Stedet hvor autentisk mad, vin og kultur møder dansk kreativitet i et smagfuldt univers. Her banker hjertet for god kvalitet, lækre råvarer og finurlige oplevelser.
Fik vi sagt, at den lækre 3-retters menu har følgeskab af herlige, lokale vine og friskt kildevand fra byens egen kilde? Nu ved I det.
PROGRAMMET KORT FORTALT
Mandag – ANKOMST TIL SYDFRANKRIG
Direkte fly fra København til Montpellier, Sydfrankrig med Norwegian. På turen til Axat, der tager ca. 2½ timer, får du rig lejlighed til at se Sydfrankrig åbne sig for dig med cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer.
Undervejs gør vi et stop ved den historiske middelalderby Béziers, hvor vi strækker benene og nyder en lille sandwich, som Gert har forberedt, inden vi ser den imponerende gamle sluse med hele 9 slusekamre
Vel fremme i Axat, efter at have indlogeret os på hotellet, byder Chefkokken på en velsmagende middag med udsøgt vin. Aftenen rundes af med kaffe i stuen, hvor vi samles til en kort introduktion af den spændende uge, der venter os, inden vi går til ro.
Tirsdag – BYEN AXAT OG GRILLE OG HYGGE I SLOTSHAVEN
Velkommen til en dag fyldt med charme og lokal atmosfære! Vi starter dagen med en afslappet slentretur gennem Axats smalle, charmerende gader, hvor bjergenes storslåede udsigt danner den perfekte ramme. Her får du mulighed for at opleve byens sjæl og høre fascinerende historier om dens rige historie, mens du opdager små, lokale butikker og skjulte perler, der venter på at blive udforsket.
Vi kommer ud til byens lille honningværksted. Her kan du smage og købe honning fra blomster, vi ikke kender i Danmark. I honningværkstedet kan vi dufte til de underskønne, forskelligartede og håndlavede håndsæber og opdage de indbydende honningkager med alskens lækkerier lige fra ingefær til figner. Det er honningkrydderkage, som de kun kan fremstilles i ‘Europas Honningkrukke’!
Ønsker du en mere afslappende oplevelse, kan du vælge at forkorte turen.
Til frokost samles vi i den idylliske Slotshave, hvor Gert har tændt op i den store grill. Her nyder vi en lækker frokost under åben himmel i den smukke gamle have.
Onsdag MIDDELHAVET OG DEN MALERISKE PERLE, COLLIOURE
Her inden vi kigger den danske vinter i øjnene lader vi os forføre af den fortryllende fiskerby Collioure, hvor Middelhavet møder charmen fra en gammel, malerisk by. Med sine farverige bygninger, stejle gader og duft af saltvand og palmer, er Collioure et ægte paradis for sanserne. Byen er kendt for sin unikke kombination af historie, kunst og naturlig skønhed.
Vi slentrer gennem byens snirklede gader og smalle gyder, der gemmer på charmerende butikker og lokale specialiteter. På den smukke strandpromenade nyder vi en frokost med udsigt til det azurblå hav og de farverige fiskerbåde. Om eftermiddagen har du mulighed for at dyppe tæerne i det forfriskende Middelhav eller tage en pause med en forfriskning på Café Les Templiers, en café kendt for sine kunstværker fra berømte malere som Picasso, Dali og Matisse.
Torsdag – LIMOUX OG SKØNNE BOBLER
Vi kører til den lille by Limoux, kun ca. 35 km fra Axat, hvor vintraditionerne har dybe rødder. Her besøger vi det historiske vinhus Maison Guinot, grundlagt i 1875. Maison Guinot værner stolt om de gamle vintraditioner. Selvom moderne teknologi – for længst – har udviklet metoder, der vender vinflaskerne automatisk, fortsætter huset med den traditionelle og originale metode. Vi skal høre, hvorfor huset hver dag vender 30.000 flasker en 1/4 omgang, og hvordan denne skånsomme metode respekterer vinens oprigtighed og udvikler dens unikke finesse.
Blanquette de Limoux regnes for at være Frankrigs første mousserende vin. Vi befinder os tæt på det gamle munkekloster Saint-Hilaire, hvor man mener, at benediktinermunkene ved et tilfælde opfandt den boblende vin helt tilbage i 1531.
Efter rundvisning i de store kældre, skal vi selvfølgelig smage den vidunderlige mousserende Blanquette de Limoux sammen med Gerts lækkerier.
Godt mætte tager vi en kort spadseretur til Limoux’ torv, hvor sydfransk charme strømmer imod os: gamle huse, summende caféer og små runde borde. Her kan du eventuelt købe en kop kaffe, en kold øl eller en is – eller blot lade dig forføre af torvets rolige rytme, som en perfekt afslutning på en dag i vinens og historiens tegn.
Fredag – LES ORGUES OG VERDENS STØRSTE EGETRÆSFAD HVOR BYRRH MODNES
Vi tager til “Les Orgues’. Et fantastisk sted, hvor naturen har skabt sit eget amphi teater.
Væggene udgøres af gigantiske søjler af sandsten, som ligner skulpturelle orgelpiber der rejser sig i 20-30 meters højde. Sandklipperne er dannet gennem millioner af år af vejr og vind. De kaldes ’orgelpiber’ på grund af det hårde lag, som dækker dem og som beskytter dem mod en hurtig erosionsproces. Et lignende landskab findes kun få andre steder i verdenen.
Herefter kører vi til Caves Byrrh i Thuir, hvor historie og smagsoplevelse mødes. Vi stifter bekendtskab med en af Frankrigs mest ikoniske aperitiffer og oplever verdens største egetræsfade, hvor Byrrh modnes og udvikler sin unikke karakter.
Vi går på rundtur i de velbevarede kældre og nyder et glas af denne særlige aperitif, mens historien om stedets håndværk og traditioner vækkes til live.
Lørdag – BESØG PÅ FROMAGERIE OG PICNIC I SKOVEN.
I dag venter en fantastisk oplevelse i det smukke landskab. Vi skal besøge Rudi og hans kone på deres charmerende lille fromagerie, ‘Les 3 Clochettes’, hvilket betyder “De Tre Klokker”. Her fremstiller de lækre håndværksoste, og vi bruger formiddagen i selskab med deres skønne dyr, mens vi får indblik i den fascinerende osteproduktion.
Vi køber nogle af de lækre oste med os og nyder dem til frokost sammen med Gerts madkurv i skyggen af de høje træer i skoven. Det bliver en dejlig picnic i naturen, hvor vi smager på alle herlighederne og nyder den friske luft.
Søndag – AXAT OG BJERGENES SKJULTE SKATTE
Gør dig klar til en dag fyldt med bjergluft, enestående natur og autentiske oplevelser. Vi snører vandreskoene og begiver os ud i de storslåede Pyrenæer, hvor vi bliver mødt af imponerende udsigter, frisk luft og en dyb ro. Vi besøger en lille, autentisk bjergby, hvor tiden synes at stå stille og hvor livet leves på de enkleste og mest ægte måder.
Byen, der ligger idyllisk på toppen med en betagende udsigt over dalen, er et sted, hvor de lokale lever simpelt og med stor stolthed dyrker deres egne afgrøder. Her finder du ingen butikker, men en følelse af ro og autencitet, som er svær at finde andre steder. Vi nyder vores frokost midt i bjergenes skønhed og, hvis vi er heldige, får vi mulighed for at besøge byens blomsterglade ‘mor’, som med stolthed viser os sin smukke have fyldt med roser.
Efter en afslappende pause, hvor Le Chef byder på noget godt, fortsætter vi vores vandring – en overkommelig tur på ca. 3,0 km hver vej, hvor terrænet byder på små stier, der både går op og ned. Pyrenæernes charme ligger i deres variation, og vi får det bedste af alt på denne rute.
Mandag – HJEMREJSE
Efter en uge fyldt med fantastiske oplevelser og uforglemmelige øjeblikke er det nu tid til at sige på gensyn og sætte kursen hjem mod Danmark. Vi forlader de smukke omgivelser efter en herlig og oplevelsesrig uge. Med i kufferten har vi gode minder, nyfunden inspiration og et væld af dejlige oplevelser, som vi kan se tilbage på med glæde – og som kan hjælpe os med at holde næsen oven vande indtil næste rejse…
Ret til ændringer forbeholdes
Pris
Kr. 14.400 pr. person i delt dobbeltværelse
(tillæg for enkeltværelse kr. 2.000,- – begrænset antal)
Prisen inkluderer:
- Grupperejse med TourCathare
- Flyrejse t/r København – Montpellier
- Alle skatter og afgifter
- 20 kg indchecket bagage samt 10 kg håndbagage
- Administrationsgebyr (gælder ikke ændringer)
- Transfer lufthavn – Axat t/r
- Al transport i forbindelse med udflugter i privat chartret fransk bus
- Vejskatter og P-afgifter for bussen
- Alle overnatninger på Hotel Axat
- Alle måltider er inkluderet og starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejse dagen.
- 7 x herlige morgenbuffeter med god kaffe/te og nybagte croissants, brød, frugt, hjemmelavet marmelade, lokal honning mv.
- 7 x frokost enten hjemmelavede lækre sandwich, Gerts udsøgte picnic eller andet i henhold til programmet.
- 7 x aftensmåltider tilberedt med passion. Vores køkkenchef Gert tryller med potter og pander. Hver aften frembringer en lækker menu med årstidens lokale råvarer og herlige egns specialiteter, hvis ikke andet er angivet i programmet.
- Alle aftensmåltider er inklusive god vin fra Languedoc-Roussillon. For ‘Lige børn leger bedst’ – det kræver nemlig sin vin at matche den lækre mad, så vi har fundet vine, der passer til netop dagens menu. Hver enkelt vin bliver indgående præsenteret.
- Byen har sin egen kilde, med vand der kommer direkte ud af klippen, øst for byen. Det er herfra de lokale henter deres vand, og derfor de er så sunde og får så god en alderdom, påstår de! – Så selvfølgelig henter og serverer også vi byens kolde kildevand til alle aftensmåltider
- Adgang til te og kaffe med sødt, hele dagen på hotellet
- Alle udflugter
- Entrée; Les Orgues, Cave Byrrh, vingårdsbesøg og smagning
- Restaurantsbesøg Collioure
- Tur med Traine Rouge
- Uge-lang forkælelse med lækre overraskelser
- Drikkepenge, hvor gruppen optræder samlet
- Lokale by og hotel skatter (ca. 2,5€ pr. pers/nat)
- Dansktalende rejseguide
- Gebyr til Rejsegarantifonden (medlemnr. 3176)
Tilmelding:
Rejsen gennemføres ved min. 16 deltagere.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet ved at skrive til Chéri på info@tourcathare.dk.
Når du er tilmeldt, modtager du en skriftlig bekræftelse og mere information fra Chéri.
Tilmeldingsfrist: Senest 15. juli 2026
Rejsen omfatter ikke: Rejse- og afbestillingsforsikring.
